Nogle opfatter måske den vilde verden som noget lovløst hvor alle kan gøre hvad der passer dem. Sådan er det ikke – i hvert fald ikke for vildhekse. Deres lov ligner måske ikke helt den vi kender; der er ikke noget politi, ikke nogen advokater og retssale, ikke nogen fængsler. Men der er Rådet, og ravnemødrene. Det er her man kan komme med sin anklage hvis man mener en anden vildheks har krænket ens ret, og her man har pligt til at møde frem hvis en anden vildheks retter en anklage man skal forsvare sig mod. Syv ravnemødre vil høre sagen og beslutte hvad der derefter skal ske. De er alle syv knyttet til en ravn hvis øjne de kan se igennem. Nogle af dem er selv blinde, andre ikke; i gamle dage skulle man ofre sine øjne til ravnen for at blive ravnemor, i dag er det bare lidt blod, tårevæske og fedt man skal fodre ravnen med. Ravnen kan se både det nære, og det der er meget langt væk – og det skal en god ravnemor også kunne. Ellers bliver dommen ikke retfærdig.


 Tilbage